Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Grene
    • Familiespejd
    • Mikro (6-7 år)
    • Mini (8-9 år)
    • Junior (10-12 år)
    • Trop (12-15 år)
    • Klaner (16-23 år)
  • Kalender
  • Praktisk info
    • Info til forældre
    • Kontakt
    • Birkeholt
    • Blanketter og attester
    • Første gang på lejr og hjemvé
    • Knive og våbenlov
    • Pak din rygsæk
    • Spejderuniformen
    • Udmeldelse
  • Gruppen
    • Bestyrelsen
    • Historie
    • Ledere
    • Om gruppen
  • Webshop
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Kitkatteltene er lagt på plads på hylderne i kælderen
Kitkatteltene er lagt på plads på hylderne i kælderen, og lederne er glade for indsatsen.
Fotograf
Tina Dahl Marcussen
Bent Byg Gruppe

Nye, gamle telte

Efter en sommerstorm på vores sommerlejr på Thurøbund i sommers var vi godt amputerede på teltfronten, og troede egentlig at vi skulle ud og søge penge til nye telte. Men en stor leder- og bestyrelsesindsats har gjort, at det kun delvis bliver nødvendigt.

Ikke et eneste fuldt funktionelt klassisk Kitkat-telt troede vi at vi havde. Der var så meget teltkaos, at vi godt kunne se, at der var meget grej, men det var umuligt at samle det til funktionsdygtige telte. Troede vi. 

En lørdag i januar tog ledergruppen i samarbejde med bestyrelsen så fat om at få genetableret vores telt-system, med det håb at vi i det mindste kunne få 6 duelige telte, som er minimum af hvad vi skal bruge på en lejr med gruppen. Det var en lang dag, hvor mængden af udtalte bandeord langt oversteg vores månedlige kvote, men det var også en produktiv dag. Efter 8 timer i teltstangshelvede, med reparationer både i hånden og på maskine og med oversejl og telte, der ikke var i samme længde nåede frem til et overvældende resultat: 17 velfungerende telt med både telt, oversejl og stænger i den rigtige længde var som genopstået fra de døde. Flere ekstra oversejl og forsejl med stænger, lige klar til at tage med. Det største problem? Vi havde kun pløkke nok til fire af dem, så 600 nye pløkke er blevet bestilt. 

Nu hviler et kæmpe ansvar på de næste der tager vores telte med på tur, for så stort et stykke arbejde skulle gerne holde længe! Det eneste der mangler er en løsning på vores splinternye forsamlingstelt, som led stormdøden på grusomste vis, med både knækkede og bøjede stangsamlinger og med en kæmpe flænge. Den opgave er bestyrelsen på. 

Da dag blev til aften og de sidste telte var lagt på deres nye pladser på hylderne i kælderen manglede vi kun et programpunkt - middag og rødvin, tilberedt og serveret af bestyrelsen, som en lille tak for det arbejde vores ledere lægger i gruppen. 

 

Kontakt

Bent Byg Gruppe
Firhusvej 8
2970 Hørsholm
Danmark

gl@bentbyg.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo